”Min fornemmeste opgave er at
hjælpe kunderne med at tjene penge”
Mødebookere giver salg, og er derfor helt essentielle, når det gælder om at få nye kunder i hus. Her får du en indsigt ind i deres job hos Børgesen Consult.
– Det, der tænder mig ved at være mødebooker, er, at jeg får snakket med en masse beslutningstagere, der har fede indsigter. Og så er det jo også en fed fornemmelse, når man hjælper sine kunder med at tjene penge.
Ordene kommer fra Melanie Seemann, som snart har været hos os i et år. Hun har i hele hendes arbejdsliv arbejdet med salg, både B2B og B2C, så hun er vant til at henvende sig til potentielle kunder med et præcist og salgbart pitch.
Den fede og til tider svære udfordring består i at gøre det over telefonen. En disciplin, som kræver erfaring og de rette talegaver.
– Forcen ved os mødebookere er, at vi snakker med mennesker hver eneste dag, hvor vi pitcher og kommer i dialog med virksomheder. Jeg er det første led, som finder ud af, om virksomhederne har et behov for det, vi sælger. Opsnapper jeg et lead, så sender jeg det videre til sælgerne, som fysisk tager mødet og forhåbentligt lukker aftalen, siger Melanie Seemann og fortsætter:
– Mit fornemmeste job er at klæde sælgeren så godt på som muligt, ved at have afdækket alle behovene hos et lead.
Vi gør en forskel for kunderne
En af vores andre mødebookere er Emma Øvad, der også har arbejdet for Børgesen Consult i snart et år. Lige som Melanie Seemann har hun også arbejdet med salg i stort set hele sit arbejdsliv.
Hun går glad hjem fra arbejde, når det er lykkedes hende at gøre en forskel for kunderne ved at tilbyde en service, de har brug for.
– Jeg føler, jeg har gjort et godt stykke arbejde, når jeg formår at booke et møde med godt indhold, efter jeg har haft en god dialog med den kunde, der har sagt ja til at holde et møde. Der har jeg fundet ud af, hvad deres problemstilling er, og så sørger jeg for at sælgeren, der tager mødet med kunden, er godt klædt på i forhold til at få den rigtige information ud, siger Emma Øvad.
Hun har tidligere selv arbejdet på den anden side som sælger, så hun kender værdien af at have en kompetent mødebooker som har gjort et stort forarbejde ved at levere gode møder.
I hendes optik er mødebookeren lige så essentielt som salg, hvilket gør det til et fedt arbejde.
Sparringsmøde med Frederik Børgesen
Jeg vil glæde mig til at lære din virksomhed og dens målgruppe bedre at kende. Sammen kan vi danne os et overblik over hvilke vækstmuligheder der vil give mening at lade os varetage.