Der er mange forskellige meninger, om dit indhold skal være frit tilgængeligt for alle. Derfor får du i dag svar på, om du skal have “gated eller ungated indhold?”
Hvad er gated og ungated indhold?
Gated content betyder, at indhold er beskyttet bag en formular, hvor brugeren skal give oplysninger som navn og e-mail for at få adgang.
Ungated content er indhold, som er frit tilgængeligt for alle uden krav om at afgive personlige oplysninger. Det kan være alt fra blogindlæg og artikler til videoer, guides og e-bøger. Men hvorfor skulle man vælge at dele sit værdifulde indhold uden at få noget tilbage?
Der er faktisk flere grunde til, at det kan være en rigtig god idé.
Fordelene ved ungated indhold
Der findes mange fordele ved at prøve at lukke op for dit gated content.
Her får du 5 fordele, som du kan overveje om det vil passe til din strategi:
Større rækkevidde og synlighed
Når du vælger at ungate dit indhold, åbner du op for en langt større målgruppe. Mange potentielle kunder vil ikke udfylde en formular, før de har tillid til din virksomhed eller ser værdien i dit indhold. Ved at gøre dit indhold tilgængeligt, kan du nå ud til disse brugere, der ellers ville have klikket væk.
Flere besøgende og mulighed for remarketing
Ungated content fører ofte til flere besøgende, hvilket giver dig flere muligheder for at køre remarketingkampagner. Ved at bruge værktøjer som cookies kan du stadig spore disse besøgende og målrette dem med annoncer senere, selv uden at have deres e-mailadresse fra starten af.
Skab tillid og positionering som en thought leader
Ved at dele værdifuldt indhold frit, positionerer du din virksomhed som en thought leader inden for din branche. Det kan skabe en stærkere relation til potentielle kunder, der værdsætter din generøsitet og ekspertise, som kan føre til større loyalitet og bedre konverteringsrater senere hen.
Styrk din SEO
Ungated content er også en gave til din SEO-strategi. Jo mere kvalitetsindhold, du har, som er tilgængeligt for søgemaskiner, desto større er chancerne for at rangere højere i søgeresultaterne. Dette fører til organisk trafik og potentielt flere leads, uden at du skal investere yderligere i betalte kampagner.
Bedre mulighed for at genbruge og repurpose indhold
Når dit indhold ikke er gated, har du større frihed til at genbruge og repurpose det. Du kan nemt tilpasse det til forskellige formater, såsom blogindlæg, infografikker eller sociale medieopslag, hvilket forlænger levetiden og rækkevidden af din indsats.
Balancegangen mellem gated og ungated content
Selvom ungated content har mange fordele, betyder det ikke, at gated content er forældet. Faktisk kan de to strategier godt supplere hinanden.
Ved at have en blanding af ungated og gated content kan du give potentielle kunder en smagsprøve på dit værdifulde indhold uden forpligtelser, mens du samtidig bruger gated content til at fange mere kvalificerede leads, som er villige til at give deres oplysninger i bytte for dit mest værdifulde indhold.
Det er op til dig
At vælge at ungate sit indhold er ikke en enten-eller beslutning, men nærmere en strategisk overvejelse om, hvordan man bedst når sin målgruppe og bygger relationer. Vi ser nemlig lige nu, at brugerne er mere tilbageholdende med at give deres oplysninger. Derfor kan ungated content være nøglen til at skabe tillid, udvide din rækkevidde og i sidste ende booste din virksomheds succes
Vi læses ved!
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre.
Så kan du altid tage en snak med os, og vi kan hjælpe dig med,
hvilket indhold der skal gates, og hvilket der skal ungates.
Sparringsmøde med Frederik Børgesen
Jeg vil glæde mig til at lære din virksomhed og dens målgruppe bedre at kende. Sammen kan vi danne os et overblik over hvilke vækstmuligheder der vil give mening at lade os varetage.