Interview med NHC Casper Søltoft
Boergesen Consult har haft et samarbejde med NHC i over 3 år nu. Partnerskabet tog udgangspunkt i mødebooking med fokus på nye kunder, men det har udviklet sig til et strategisk samarbejde.
Vi har derfor spurgt administrerende direktør i NHC, Casper Søltoft, om at se tilbage på rejsen sammen med Boergesen Consult, og hvad det har betydet for deres IT virksomheds vækst.
Hvorfor valgte I at få en mødebooker?
– Vi er gode til IT drift, men vi har ikke de nødvendige kompetencer i forhold til at skabe kontakt og sælge vores produkter til kolde leads. Det er heller ikke noget vi ville opdyrke internt, så jeg afsøgte markedet og fik anbefalet Frederik af flere.
Hvad for nogle positive effekter har det givet jer at have tilknyttet en mødebooker?
– Vi har fået øget vores mødebookinger og fået afholdt flere møder. Så vi har både mærket vækst gennem nye kunder og flere ordrer”, siger Casper og fortsætter: “Vi er lykkedes med den plan vi lagde for samarbejdet fra starten. Så lige nu kigger vi på at udvide samarbejdet og lave opfølgning på eksisterende kunder, med henblik på mersalg af nye produkter vi tilbyder.
Har mødebooking også hjulpet jer med andre ting?
– De dygtige mødebookere har også hjulpet os med sparring i forhold til vores eget budskab og den pitch, vi kommer med til kunderne. Det har gjort vores salgsmateriale stærkere, da mødebookerne har fortalt os, hvad de hører markedet efterspørge. Så Boergesen er nærmest også blevet til en strategisk samarbejdspartner for os.
Hvem vil have gavn af en mødebooker?
– Jeg kan varmt anbefale det til virksomheder der vil vækste og få en større kundeportefølje. Det er i hvert fald sket for os.
Er der noget der er godt at vide om mødebookinger?
– Der hvor mødebooking rigtigt får momentum, er nogle år inde i et samarbejde, hvor man har hele pipeline på plads. Der er nogle virksomheder, der først bliver til møder to år efter det første ring. Men ved at have dem i vores pipeline, bliver de pludseligt aktuelle igen senere. Det er nogle gange lange seje træk, fra at man ringer på et lead til man får det i hus. Det gode er dog, at kunderne bliver, når de har skrevet under. Så værdien af samarbejdet er stor på den lange bane.
Hvordan har samarbejdet været med Boergesen Consult?
– Det har været rigtigt godt. I starten var det meget Frederik og jeg. Men stille og roligt er der flere mødebookere, som er involveret. Så I [Boergesen Consult] har været gode til at få de rigtige personer ind over projektet.
Vi takker Casper og hele teamet i NHC for det langvarige samarbejde vi har haft, og vi glæder os til fortsat at videreudvikle det fremadrettet.
Vil du også høre om hvordan du kan få udvidet din kundeportefølje og vækste din virksomhed? Så book et møde med Frederik og hør om dine muligheder 🚀
Sparringsmøde med Frederik Børgesen
Jeg vil glæde mig til at lære din virksomhed og dens målgruppe bedre at kende. Sammen kan vi danne os et overblik over hvilke vækstmuligheder der vil give mening at lade os varetage.